onsdag den 2. marts 2011

Afslapning og dykning paa Andamanerne










Vi har nu været på Andamanerne i seks dage, og livet har aldrig føltes så afslappet. Vi bor et helt fantastisk sted (Island Vinnie’s) på stranden i en lille bambushytte. Alle måltider er inkluderet, så det er ikke dårligt, at restauranten hér også er helt fantastisk. Vi (og vores maver) var ved at være godt trætte af indisk mad, så det er lækkert, at maden her er lettere, ikke nær så krydret og meget friskere. F.eks. så jeg, da jeg var ude at dykke på Jakobs fødselsdag, hummere – dem spiste vi til aftensmad. Jakobs fødselsdag var den helt store hummerfest med bord sat op på stranden, lanterner, musik, stjernehimmel og hummere til alle.
Vores dage herude går på helt samme måde: vi står tidligt op og tager badetøj på, derefter får vi morgenmad(frisk frugt med Yoghurt) i restauranten, inden vi skal ud på en båd og sejle hen til det første sted, vi skal dykke. Efter første dyk er der en lille pause, hvor vi drikker chai og spiser samosaer, derefter andet dyk og så tilbage til Island Vinnie’s og spise frokost. Resten af eftermiddagen går med at læse bøger på stranden, bade i det 28 grader varme vand, tage sol og ligge i hængekøje. Så er det tid til en lækker aftensmad og en kop kaffe, inden vi går i seng.
Jeg startede på mit Open Water dykkerkursus i lørdags, og havde de første dyk søndag. Siden har jeg dykket to gange hver dag, og det skal jeg gøre, indtil vi skal videre på fredag. Så er jeg også blevet Advanced Open Water Diver! Jakob har været med ude to dage nu, og han tager med igen på fredag. Det er en fed oplevelse dele, og vi har været heldige at se rigtig mange spændende fisk og endda en kæmpe havskildpadde, som skulle være ret svær at se herude.
Onsdag eftermiddag valgte Jakob at skaffe føden ved at tage på fisketur med en lokal fisker. Der blev hevet tre fisk hjem (en Barracuda, en Grouper og en Snapper), som vi fik kokken på restauranten til at tilberede til os om aftenen - meget lækkert.
Det er slet ikke nogen tvivl om, at Andamanerne er et uopdaget paradis – helt afslappet stemning, fantastisk mad, vejr og smuk natur – både over og under havoverfladen. En ferie herude og man kan lidt bedre klare den dødsyge danske vinter. Det betyder nu ikke, at vi glæder til at komme hjem… Vi kunne sagtens bruge en uge mere herude.

Vi ses snart (desværre ;-))
Kh. Jakob og Eva

onsdag den 23. februar 2011

Hindubryllup m.m.











Saa er tre dages bryllupsfest vel overstaaet, og vi er saa smaat ved at vaere klar til at dase paa Andamanernes tropestrande - kridhvidt sand, palmer, varmt klart vand og afslapning = ja, tak!
De sidste dage har vaeret begivenhedsrige. Hennafesten i tirsdags startede kl. 16 og varede til kl. 24 - en lidt lang aften for fyrene, der ikke skulle males. Det goer det heller ikke bedre, at man er sulten ved ankomsten og derefter opdager, at der ikke er middag foer kl. 21. Der var hyret to hennakunstnere til at male alle kvindernes haender. Pia (bruden) blev malet helt op til albuerne i det flotteste moenster, man kan forestille sig, som daekkede begge arme og haender helt. Vi andre fik mindre hennatatoveringer, eller mendier, som de kaldes. Den moerke henna blev malet paa, og saa maatte man sidde helt stille i de naeste to timer, mens det toerrede. Undervejs skulle der duppes citronsaft paa de mest toerre steder. Dette resulterede i, at man ikke selv kunne spise, drikke eller gaa paa toilet for den sags skyld. Efter de to timer skulle hennaen skrabes af, og man var nu efterladt med to meget fedtede og beskidte haender med et helt lyst orange moenster, som man for alt i verden (aabenbart) ikke maatte vaske til dagen efter. Aaadr! Resultatet blev dog rigtig flot, og i dag er mine haender og armes moenster blevet helt flot og moerkt. Mon det holder, til vi kommer hjem?
I gaar var saa den store bryllupsdag. Kl. 14 kom der professionelle sari-damer til vores guesthouse, for at hjaelpe alle os piger med at faa sarier paa. Det tog rigtig lang tid, for de foldede sarierne forskelligt paa os alle. F.eks. saa min ud som paa billederne, fordi de syntes, det var flot, nar jeg nu var hoej...!? Jakob smuttede i sit three piece suit (skraeddersyet i Delhi), og vi var klar til at tage afsted. Stedet vor brylluppet skulle holdes var flot dekoreret med lys og blomster, og der var som til de andre fester, vi har vaeret til hernede, masser af laekker mad og fri bar. Til at starte med gaar tjenere rundt med snack paa bakker og byder folk, og senere, naar kl. er 21, er der buffet.
En hindubryllup er noget helt saerligt, og cermonien varer normalt over tre timer. Pia og Arjun havde dog valgt den kortere udgave paa kun lidt over en time. Der er en helt masse specielle ritualer under saadan en cermoni, og for at goere det lettere for os at forstaa det hele, havde de faaet lavet en engelsk oversaettelse til os. For Pia og Arjun gik aftenen med cermonien og derefter at gaa rundt og takke alle gaesterne og faa taget billeder med samtlige gaester op til flere gange. Det skal lige siges, at der var op mod 200 gaester.
Som sagt er vi nu ved at vaere klar til at tage videre til Andamanerne. Det ser ikke ud til, at vi kan komme paa nettet dernede, men hvis vi finder en palme, der er hoej nok til at fange et signal fra, saa skriver vi selvfoelgelig igen.
Kh. Jakob og Eva




mandag den 21. februar 2011

Kolkata











Vi sidder paa en lille beskidt internetcafe i Kolkata og ordner lidt paa nettet, inden vi om lidt skal hjem til vores guesthouse og klaede om til eftermiddagen og aftenens arrangement - hennaparty.
Siden sidst er Pia og Arjun og deres engelske og amerikanske venner ankommet, og vi har vaeret med dem paa tur til Agra, hvor Taj Mahal ligger. Det var en koeretur paa seks timer - begge veje, samme dag - i en meeeget lille bus med meeeeget lidt plads til benene. Desvaerre var vi saa uheldige, at vi havde valgt at se Taj Mahal samme dag som Anni Foensby - eller en anden VIP, som fik hele Taj Mahal lukket, lige som vi skulle til at koebe vores billetter... Det betoed dog ikke, at den lange koeretur var helt forgaeves, for nu blev vores mission at faa et billede af Taj Mahal alligevel. Derfor har vi vaeret ude i maerkelige baade paa beskidte floder, kravlet op paa faldefaerdige bygninger og staaet bag pigtraadshegn og lossepladser for at faa bare et godt billede af Taj'en. Desvaerre kan vi ikke komme til at uploade billeder, hvor vi er nu, saa det maa vente.
Som vi tidligere har naevnt, valgte vi at flyve fra Delhi til Kolkata - et rigtig fornuftigt valg, det tog nemlig kun en time og halvtreds minutter imod togets 23 timer.. Turen gik nemt, og vi landede i et dejligt lunt Kolkata. Det guesthouse, vi bor paa, er ikke noget at raabe hurra for - efter at have bedt om et nyt lagen tre gange og alle gange faaet et plettet eller stoevet, kan man lige saa godt give op. Sengen er haard som sten, og der er ikke laas paa doeren, men til gengaeld er der ret stille om natten.
Igaar brugte vi hele dagen paa at koebe bryllupstoej til alle os venner. Vi startede i en butik, hvor de solgte sarier og glimmerskjorter til maend. Her skulle otte piger finde minimum en sari hver - det tog et godt stykke tid... Derefter gik jagten paa toppe og skoerter til at under sarien, armbaaand og pletter til at saette i panden - selvfoelgelig alt sammen i matchende farver. Samme aften var vi til barbeque hos Arjuns familie. Det var en rigtig hyggelig aften med rigtig god mad og meget venlige og interessante mennesker. I aften staar der henna paa programmet. Vi skal ud til Pias familie, hvor det er arrangeret, at alle kvinderne skal males med henna paa haenderne, som udsmykning til brylluppet.
Naar vi skriver igen, vil vi proeve at finde et sted, hvor vi kan laegge billeder op ogsaa, for der bliver helt sikkert en masse kodak-moments i loebet af de naeste dage.
Kh. Jakob og Eva

torsdag den 17. februar 2011

Delhi






Turen til Delhi gik upåklageligt trods en noget hektisk løbetur gennem Moskvas lufthavn for at nå flyet... alt dette skete i selskab med Anni Fønsby (Anni og Erik). Hvad hun skulle i Indien må stå hen i det uvisse.
Da vores lufthavns pick-up til hotellet ikke kom og hentede os kl . 04 om natten, som aftalt, måtte vi preje en taxa, og den første af mange sindsyge køreture i Delhi førte os ind til vores hotel i midten af Delhis Main Bazar. Hotellet er utroligt fint, indiske standarder taget i betragtning. Der er selvfølgelig en del ting, der ikke er som de skal være - f.eks. virker internettet først i dag - til gengæld er servicen helt i top. Vi føler os som Maharajer...
Efter en dag med rigtig dårligt vejr er skyerne forsvundet og temperaturen steget til lidt over 20grader, det er utrolig behageligt, når vi skiftevis går og tager åbne rickshawer rundt i Delhis gader. Desværre er her helt vildt forurenet, så det er ikke altid så lang tid, man kan holde ud at være udenfor.
Vi har fået set en masse af Delhis spændende seværdigheder. Lotustemplet, hvor alle religioner må bede, to flotte gravmonumenter som nærmest var så store og flotte som Taj Mahal, Det røde Fort og Indiens største moske - verdens næststørste.
En del af oplevelsen herned er bestemt også at se på livet på gaderne. Der er mennesker overalt. Og rigtig mange mennesker lever hele deres liv - det gælder selvfølgelig også de mest private og intime ting - på gaden. Selvom vi begge var forberedte på det ekstreme, er det alligevel lidt overvældende at være her. Men når det hele bliver for slemt, tænker vi bare på det næste lækre indiske måltid, vi skal spise og krydser fingre for, at vi ikke bliver ramt af den frygtede Delhi belly...
Mere nyt snart.

Kh. Jakob og Eva